Er et fantastisk fremdriftmiddel der med den rigtige service og vedligeholdelse kan holde i årtier. Dieselmotoren er den dominerende model med den bedste økonomi
El-motoren
Er her i 2023 et alternativ når den gamle motor skal skiftes. Specielt på sejlbåden, hvor skruen dreje rundt når sejlene er oppe og genererer strøm. Den store omkostning er batterierne. Den store besparelse er brændstof og vedligeholdelse. Og så er der det med miljøet...
Påhængsmotoren er den motor der kan anvendes til det hele. Stor båd, lille båd. Sejlbåd, motorbåd. Gummibåd, jolle. Den kører på benzin og nu også på el.
Indenbordsmotor med fast skrueaksel er den metode man har brugt siden motorskibet blev fundet på i det 19. århundrede.
El-påhængsmotoren har været på markedet længe. I de små størrelser til gummibåd og jolle er batteriet bygget ind i motoren og virker 3-6 timer. Der er også større modeller med batteriet ved sidan af der kan erstatte eksplotionsmotoren hos planende både.
El-motor monteret på eksisterende skrueaksel er en meget ligetil løsning hvor elmotoren monteres på det gamle fundament og skrueaksel og evt skrue genbruges. Dertil kommer så controler/inverter, fjernbetjening og batterier der typisk passer fint ind i det gamle motorrum.
Indenbordsmotor med sejldrev er blevet en senere opfindelse og blevet meget populær. Sejldrevet er monteret direkte på motoren, og man slipper derved for en drivaksel eller monteringskit. Kræver lidt mere vedligeholdelse end fast skrueaksel.
Z-drevet kaldes således på grund af udseendet (i tværsnit) af den mekaniske drivaksel, der bruges til at forbinde den til motoren.
Drevet kan drejes, hvilket giver mulighed for hurtig ændring af bådens retningen. Dette eliminerer behovet for et konventionelt ror.
Fast propel er den klassiske propel der er lavet med en stigning der passer til motorstørrelse og bådes design og vægt. Fast propel er et kompromis, der virker på alle omdrejninger. Ved fremdrift med sejl tager propellen fart.
El-motor monteret på sejldrev monteres med lille skroggennemføring og stor aflastning med fast plade på begge sider af skrog. Elmotor kan også her monteres på motorophæng fra gammel dieselmotor.
El-motor monteret udenbors blot med en skroggennemføring af ledningen. Her kan man med fordel monterer 2 motorer. Styrmord/bagbord. På denne måde opnås også forbedret manøvreevne i havn.
Foldepropellen er som navnet antyder en propel der folder sig sammen når den ikke bruges til frem eller bak. Herved minimeres vandmodstanden.
max prop har blade der sætter sig i optimal stigning ved frem og bak. Ved fremdrift med sejl/motorstop sætter bladene sig med mindst vandmodstand, men folder ikke som ved en foldepropel.
Autopropel har varierende stigninger som navnet antyder. Det giver den fordel at propellen yder maximalt under alle omdrejninger, med bedre økonomi og fart. Når motoren er standset stiller bladene sig så modstanden gennem vandet minimeres.
Goripropel er en foldepropel der har to forskellige stigninger. 1. stigning til fremad og 2. stigning til bak. Ved at skifte til neutral under bak og så frem beholdes bakstigningen som giver langt bedre fremdrift med bedre økonomi og fart til følge. Ved høj belastning ( i hårdt vejr f.eks. skiftes til normal stigning for ikke at belaste motoren for meget.